Når behandlingen er slut – men helingen først begynder

Når behandlingen er slut - men healingen først begynder

For nylig mødte jeg en kvinde, som netop var blevet erklæret cancerfri efter et langt og krævende forløb med brystkræft.
Hun havde klaret det. Overlevet. Gjort alt det, hun skulle.

Og så blev hun sendt hjem.

Ikke fordi hun var færdig – men fordi systemet var.

Hun fik at vide, at hun måtte lære at leve med senfølgerne. Med den brændende fornemmelse i fodsålerne. Med en krop, der ikke længere føltes som hendes egen. Med et nervesystem, der stadig stod i alarmberedskab, selvom faren var ovre.

For mange begynder et nyt – og ofte overset – kapitel netop her.
Når sygdommen er væk, men mennesket stadig er mærket.

“Jeg burde jo være glad …”

Det er en sætning, jeg ofte hører.

For selvfølgelig er der taknemmelighed. Lettelse. Glæde.
Men der kan også være udmattelse, sorg, vrede – og en følelse af at være blevet efterladt midt i noget, der aldrig blev afsluttet.

Heling handler ikke kun om at fjerne sygdom.
Det handler også om at finde hjem i kroppen igen.

Et møde med kroppen – ikke en kamp mod den

I vores arbejde sammen havde vi fokus på at lytte til kroppen i stedet for at presse den. Hun oplevede lindring af den brændende fornemmelse i fodsålerne og en ro, hun ikke havde haft længe.

For mig handler det ikke om at “fikse” mennesker.
Det handler om at støtte kroppens egne processer og skabe et rum, hvor heling kan få lov at ske – i det tempo, der er rigtigt for den enkelte.

Vejen tilbage til dig selv

Mange, der har været alvorligt syge, fortæller, at de ikke bare vil have det bedre – de vil føle sig som sig selv igen. Eller måske finde ud af, hvem de er blevet.

Det er her, holistisk støtte kan gøre en forskel:

  • når der er brug for lindring af senfølger

  • når kroppen stadig husker noget, hovedet er færdigt med

  • når man har brug for at blive set som mere end en diagnose

Din vej til velvære, selvhelbredelse – og tilbage til dig selv er ikke bare ord for mig.
Det er det sted, mange står, når den officielle behandling er slut, men livet skal samles op igen.

Du er ikke forkert, fordi du ikke er “færdig”.
Du er i gang.