Holistisk behandling
„Sundhed er vor fødselsret. Det er den fuldkomne forening mellem sjæl, sind og krop. Det er ikke et uopnåeligt ideal, men noget så enkelt og naturligt, at mange af os har overset det.”
Dr. Edward Bach
I Klinik for Selvhelbredelse tilbyder jeg holistisk behandling i ordets egentlige forstand. Det vil sige behandlinger som omfatter genskaber helheden mellem krop, sind og ånd eller det fysiske, det psykiske og det spirituelle.
Mennesker med kronisk sygdom får ofte at vide, at de må lære at leve med deres smerter og/eller at de er nødsaget til at bruge medicin resten af livet for, at holde deres symptomer nede – men uden at de bliver raske.
Når læger behandler sygdom, tænker de ofte kun på symptomerne, og ikke på hvordan du har det som mennesket bag sygdommen, eller på hvordan sygdom eller medicin påvirker dine følelser og din livskvalitet. Du kan derfor let komme til at føle dig som et nummer i rækken… – en der bare skal ekspederes videre.
Når man ser bort fra de personlige elementer, kan sygdommen sjældent helbredes, og som patient må man finde sig i at leve med kronisk sygdom og livslang medicinering.
At være tvunget til at ”lære at leve det”, når det handler om kronisk sygdom, kan være udmattende, give en følelse af håbløshed, og gøre at man ikke får nok ud af livet.
Men sådan behøver det ikke være.
Jeg ser dig som et helt menneske og ikke kun på dine symptomer, fordi mennesker, der styrkes og trives, og som bliver set, hørt og forstået, har lettere ved at blive raske.
Jeg viser mennesker, at de ofte kan komme af med deres symptomer og ubalancer, og at det er muligt at få det bedre, få mere energi eller blive helt raske, så de igen kan få en god livskvalitet – også selvom lægen har sagt at der ikke er noget at gøre.
Jeg arbejder ud fra “Sommerfuglemetoden” – en holistisk model som omfatter det fysiske, det mentale, det emotionelle og det spirituelle.Samtidig tager vi fat på årsagerne til at du er blevet syg, i stedet for blot at lindre symptomerne.
Ved denne helhedsbehandling opnår du harmoni og balance på alle planer, og kan transformere sygdom og ubalancer til sundhed og vækst.
Ved at arbejde på alle 4 planer samtidigt, skabes der synergieffekt, så selvhelbredelsesprocessen går hurtigere.
Sommerfuglemetoden
De 4 planer er:
- Det fysiske
- Det emotionelle
- Det mentale
- Det spirituelle
Helbredelsen sker først, når der er balance på alle 4 planer.
Hvis man kun arbejder på det ene plan, f.eks. på det fysiske plan, som lægen gør, er det ligesom at prøve at få en sommerfugl til at flyve med kun 1 vinge.
Det kommer ikke til at gå særlig godt.
Et holistisk behandlingsforløb er også et selvudviklingsforløb
Men det kun for en tid, og det er det hele værd, når man bagefter opdager, at man har forvandlet sig til den smukkeste sommerfugl, og kan folde vingerne ud i en ny, bedre og mere sund og rask version af sig selv.
Hvis du er træt af at krybe rundt som en lille larve, og har følelsen af at være begrænset eller ikke leve livet fuldt ud, vil høre mere om hvad et holistisk behandlingsforløb er, og hvordan det evt. kan gribes an i forhold til netop dine symptomer, så kontakt mig for en GRATIS og uforpligtende afklarende samtale, eller book samtalen direkte i min kalender, så du også kan blive den sommerfugl du i virkeligheden er og flyve frit omkring og nyde livet.
Hvad vil din sygdom fortælle dig?
Vores sygdom eller lidelse hjælper med at udpege hvad det er for en lektion vi skal lære, og kan få os tilbage på rette kurs, så vi følger vores sjæl kald og kan komme til at udleve vores fulde potentiale.
Lad din sygdom blive springbræt til personlig udvikling og spirituel vækst!
Find vej til ro, energi og balance
Når helbredet driller, kan livet hurtigt begynde at føles tungt.
Smerter, stress eller ubalance kan tage mere og mere plads i hverdagen – og pludselig kan det føles som om symptomerne styrer livet mere, end du selv gør.
Måske har du prøvet forskellige løsninger uden rigtig at komme til bunds i det.
Måske har du endda fået at vide, at du bare må lære at leve med det.
Men sådan behøver det ikke være.
Mange af de mennesker, jeg møder, mærker en længsel efter at få det bedre – ikke bare ved at dæmpe symptomerne, men ved at forstå kroppen, genfinde balancen og støtte kroppens egne selvhelbredende kræfter.
Her kan jeg være din guide.
Med mere end 15 års erfaring hjælper jeg dig med at skabe overblik og finde en vej, der giver mening for dig. En vej mod mere vitalitet, ro og velvære – og tilbage til dig selv.
Jeg arbejder holistisk med både krop, sind og energi. Det kan være gennem behandling i klinikken, healende samtaler, fjernhealing, Access Bars, Reiki eller naturlige produkter. Sammen støtter vi kroppen, nervesystemet og de dybere lag, så der kan skabes plads til forandring og selvhelbredelse.
For du er meget mere end dine symptomer.
Når vi begynder at lytte til kroppen og arbejde med hele mennesket, åbner der sig ofte nye muligheder for balance, energi og livsglæde.
Hvis du mærker, at tiden er inde til at gøre noget andet end du plejer, er du meget velkommen.
Book en gratis introsamtale eller læs mere om mine kurser – og tag det første skridt på din vej mod mere velvære, selvhelbredelse og hjem til dig selv.
Kærlig hilsen
Ulla Schmidt Andersen
Farmaceut & Holistisk behandler
